kunst
billeder
links
skak
musik
mail
Jeppe på Bjerget
opdateret 16. oktober 18.45
grundplan:
tømmer
plakat
opdateret den 15.december
kl. 21.49
31. december
idag er det bjørns fødselsdag. han fylder tre, og skal have en guitar. klokken er 8.08 om morgenen, og han er ikke stået op endnu.

30. december
nå, så sad jeg den anden dag og gloede ind i fjernsynet. zappede lidt rundt, stoppede op på franske tv5, hvor der var kørte et musikprogram ala "top of the pops". det startede ellers ikke for godt - for igang med at spille var oasis. det efterfølgende interview med en af gallagher-brødrene var noget pinligt og det overbeviste mig i hvert fald om, at de bare er nogle store idioter med en masse musiktalent.
heldigvis sluttede det  på et tidspunkt og ingen blev slået ned. ind på scenen træder en ubarberet, midaldrende  franskmand i et hvidt løst lærredstøj og bare fødder. fyrer et par fantastiske nummer af, og man tænker...ok du der - det lyder sgu da godt. jeg forstår ikke en fis, men opsnapper navnet jl murat. (indrømmet)downloader et par numre med manden - finder hans hjemmeside. musikken spænder fra en meget storladne pop med en snert af skævhed - leonard cohen på fransk måske - til noget meget inspirerende sprød elektrisk rock med en meget karakteristisk blød og alligevel potent stemme. 
ja, nu har jeg altså bestilt tre cd'er med manden og må nok til at have genopfrisket mine i forvejen ikke for gode franskkundskaber.

jeg har forresten
også bestilt en ny plade med belgiske dEUS. "pocket revolution" hedder den. bandet har ikke udgivet noget nyt siden 99, men er altså på banen igen - godt nok ikke i original besætning, men dog med hovedmanden tom barman i front. jeg tvivler dog meget på den når højder som "worst case scenario" og  "in a bar under the sea".
egentlig har de uden min viden spillet en efter sigende fantastisk koncert i pumpehuset for ikke lang tid siden, har min bror jesper været så venlig at fortælle mig. faktisk er det den slags ting jeg helst ikke vil vide, så nu går jeg og ærgrer mig over det!!

26.december
julemanden filmet ved et uheld

en sensation synes det næsten at være, da hidtil ukendte optagelser af julemandes besøg er dukket op. det skyldes faktisk, at dorte desperat forsøgte at tage et billede af det hele, men i stedet fik startet filmoptageren på kameraet. det bliver så også afsløret, at seancen nu ikke forløb helt ordløs. man kan nemlig høre julemanden sige på meget dårlig dansk "kan du have en GODT jul! se filmen her...og hav lige lidt tålmodighed det tager lidt tid at downloade filmen.

25. december
ja, så blev det alligevel jul. bjørn fik blandt mange gaver hele to flyvemaskiner, som jo er det store hit for tiden.
julemanden var på besøg i går eftermiddags. jeg fandt et komplet julemandskostume med skæg og det hele til sølle 25 kroner i brugsen. selv hvis kostumet efter brug blev omlavet til engangsvaskeklude ville det være et fund!
det var grænseoverskridende. jeg havde på forhånd advaret dorte om, at  hvis bjørn stillede det store åbne "deterjulemanden" ansigt op kunne jeg få meget svært ved at holde rollen. det blev da også en meget ordløs optræden. jeg turde simpelthen ikke at sige noget som helst.  julemanden kom ind af terrassedøren gik hen til bjørn, afleverede pakken, vendte sig om og gik ud. bjørn sagde dog "det er julemanden", så alt må vel være gået ok.
nå, men nytårsaften fylder bjørn så tre, så skal han nok have en rumraket!

15. december
ja, nu har det godt nok stået stille et stykke tid - igen...men det skyldes jo selvfølgelig, at arbejdet på svend, knud og valdemar tager noget til i styrke, da julen jo nærmer sig og premieren til den 1. februar ikke er så meget fremtid, som det har været.
det skrider fremad og her er nogle flere billeder fra processen. ...men forvent ikke den store fotokvalitet...

i weekenden havde jeg besøg af min bror jesper og hans datter asta. samtidig kom min gode ven andreas og hans kæreste gro og johan på besøg. det kostede nogle flasker vin...men børnene hyggede sig som man kan se her


3. december
jeg har lige tilføjet en gæstebog, så send lige en hilsen...

2. december
der arbejdes hårdt på at nå langt med svend, knud og valdemar inden juleferien. her er lidt billeder, jeg har taget i dag. ole laver sværd, skjolde osv. else maler bagtæpper - de måler 4,5 x 2,5 meter. der skal males 4 stk! anette laver sten, og ellers er alle i fuld sving. man kan dog se at vi også hygger os lidt! jeg vender tilbage med mere herfra, når vi når lidt længere i processen. bagtæppet som ses på den store rig er altså ikke til skv, bare for at berolige...


1. december
en stor dag for bjørn.

julekalenderen skulle åbnes og det var første dag i børnehaven. bjørns dagplejemor, britta, har jo passet ham i to år, og det har hun gjort så godt, at vi alle var berørt den sidste dag i denne "epoke" af bjørns liv. og heldigvis: skrækscenariet udeblev. kalenderen er nu åbnet og den store dag er vellykket overstået. dorte er naturligvis den, der ånder lettest op...hvordan er det nu med mænd og kvinder; hvorfor er det sådan, at selv meget små ting bekymrer kvinder mest, mens vi mænd forsøger at undgå de store ulykker? jeg synes de skulle fotograferes sammen se her


30. november
nu stopper jeg!!

det er da tosset med al den skak. jeg lover det stopper nu - næsten da! der spilles world cup for tiden, og et af tidens store vidunderbørn, som man ikke behøves at spille skak for at have hørt om, er magnus carlsen fra norge. han fylder  16 netop i dag. ham ventes der meget af. han er jo allerede etableret stormester med næsten 2600 i rating. det seneste år har været lidt op og ned for carlsen, men mon ikke han snart tager endnu et skridt frem mod verdenseliten? i hvert fald bankede han i første runde zurab azmaiparashvili og det første parti var en simpel afbytningsvariant i dronningegambit og det så jo legende let ud. partiet kan du se her!


29.november.
ja, jeg er lidt af et stædighoved. selvom jeg for snart 15 år siden besluttede mig for at stoppe med skakken kan jeg stadig ikke slippe det helt. så, nu har jeg efter min seneste artikel fået alekhine på hjernen. prøv lige at se lidt statistik jeg har fundet ved at søge på verdensmestrenes popularitet. det underbygger i hvert fald min påstand, om at alekhine har ret til at blive nævnt med blandt de helt store, hvis det absolut skal gøres...se her
jeg har også fundet en meget god hjemmeside med en utrolig flot partisamling  - der iblandt alekhines 2259 partier!, og så er siden endda dansk. siden hedder: erk.dk/

jeg bliver også
ved med at vende tilbage til et billede af bjørn. jeg synes det er helt vildt,
som han her ligner jens olaf jersild se...

27. november.
hvad med alekhine?

altså det er da løgn. i det ny nummer af samvirke er der en ellers flot og velskreven artikel omhandlende skakkens største personligheder igennem de seneste hundrede år. man kan tydelig mærke, at forfatteren er en "insider"og har siddet med på første parket. derfor virker det uforståeligt, at hovedtemaet omhandles ved at postulere, at der igennem denne periode har været netop tre  store verdensmestre, der lyser over alle de andre. disse skulle være garri kasparov, bobby fischer og josé raul capablanca.  det ville føre for vidt , at  portrættere disse her, men jeg må dog anføre følgende: alexander alekhine der slog capablanca i en match i 1927 var et dumt svin, og i det hele taget har  historien om hans sværmerier med tyskerne under 2. verdenskrig stemplet ham som nazist. det samme gør sig gældende om fischer, der den dag i dag hylder angrebene den 11. september. han er glødende antisemit, og har  ikke noget tilovers for andre end sig selv. på det plan ligner de to verdensmestre hinanden meget godt. der er selvfølgelig en tendens til at se igennem fingre med det, hvis man har trykket geniet i hånden, og måske ligefrem haft en venlig samtale med vedkommende. der er mange, der forsvarer fischer - men come on...ekstrem høj IQ, og rotter på loftet er ikke den bedste kombination. alexander alekhine  er ikke mindre kendt end den dameglade capablanca, og hvad spillet angår var han efter min mening den største af dem alle. Hans spillestil var aggressiv, underholdende og for det meste vandt alekhine sine turneringssejre i suveræn stil. alekhines arvtager botvinnik, der heller ikke var at "kimse" af skrev om alekhine: "capablanca was the greatest talent, but alekhine was greatest in his achievements."glemmes skal det nu heller ikke, at manden, som capablanca vandt verdensmesterskabet fra i 1921 var i sin karrieres efterår. emmanuel lasker var verdensmester i 27 år! stik den capa, garri og bobby. jeg ved godt, at man kan diskutere frem og tilbage... tiden var en anden og jeg skal komme efter dig, men når alt kommer til alt har alle verdensmestrene være store. mikhail tal "troldmanden fra riga"
vil andre mene på områder overgår de andre. Hvad angår "kendtheden" jo, fischer er en levende legende og kasparov kendt af sin samtid, som en stor verdensmester.
alligevel, kunne du tænke dig at læse en bog om en skakverdensmester ville jeg satse på størst mulig underholdning, og læse om alekhine. han spillede f.eks VM beruset, hans partier var fantastiske, hans person omdiskuteret og hans karriere fantastisk, hans død omgæret af mystik.
han døde fattig og ensom og på et hotel i portugal i 1946, men som verdensmester!
jeg sidder faktisk lige nu med en bog i hånden: Schachgenie Aljechin (en anden stavemåde) Mench und Werk andenudgave fra januar 1962. (førsteudgaven kom i 1953)
jeg har scannet en af de sidste sider ind. her ser man et foto af alekhine som man fandt ham død. se her


26. november
Ja, nu har det stået stille igen et stykke tid...Bjørn fylder tre år nytårsaften. Jeg har lavet en lille kavalkade af billeder fra de første tre år.
som tiden dog går...fotoalbummet kan ses her

11. november
jeppe på bjerget

så fik vi premieren overstået på jeppe på bjerget. det blev som håbet og ventet en af de store dage, og der er ingen tvivl, om at det bliver en af de forestillinger der vil blive husket af vendsyssel teaters publikum.
det skete i ugen, hvor vores ny leder, peter schrøder, officielt satte sig i chefstolen.
vi er alle trætte, men der går ikke mange dage inden vi skal i gang med næste store produktion. svend, knud og valdemar, som er en turne-produktion.
det stiller større krav til opbygning, da det ret enkelt skal kunne flyttes fra dag til dag. en stationær forestilling kan jo "bankes op" på stedet og her skal der ikke tænkes så meget på vægt og materialkvalitet - som vi siger "skal det jo bare se ud."
forestillingen har allerede solgt godt, og kommer rundt på lokalturne i landsdelen.
for mig bliver det lidt ekstra spændende denne gang, da det er blevet vist mig den store tillid at skabe scenografien til forestillingen. kender man forestillingen vil man vide, at det er en stor opgave. det er da heller ikke noget jeg normalt har tid til i mit arbejde, så derfor har jeg brugt en stor del af sommerferien på dette. faktisk kan man ude i højre side se de fleste detaljer af scenografien.
der er premiere den 1. februar. de medvirkende er: peter schrøder, susanne heinrich, hans holtegaard, hanne laursen, jørgen bing, kresten andersen.
musik: henrik baloo andersen.

joy division
et band som jeg aldrig fik dyrket i min ungdom var engelske joy division. de eksisterede kun i en ret kort årrække sidst i 70'erne. da forsangeren ian curtis tog sit liv lige før en usa-turne. musikken er mørk, dyster, melodiøs, kultisk og meget følelsesladet. de ses som en slags post punk - goth-forløber. deres største hit var uden tvivl "love will tear us apart" - ringer  en klokke? de resterende medlemmer dannede det mere kendte "new order", som stadig eksistere i dag og som man sagtens kan genkende i lyden - ikke mindst pga den meget specielle bas fra peter hook. læs meget mere om joy division og new order her
nu har jeg altså omsider købt en cd med bandet. jeg har købt en slags "best of" kaldet permanent. jeg er imponeret - jeg må have mere...

30. oktober
åh...som det kan gøre mig vred, når jeg føler mig snydt. her til aften havde jeg bestemt mig for, at dorte og jeg rigtig skulle hyggespise lidt. derfor kørte jeg vejen om en kiosk for at få en cola og nogle chips. jeg havde godt nok taget pringles chips med paprika, da jeg i sidste øjeblik ombestemte mig til fordel for den lokale leverandør: snackskompagniet i tårs. nu har jeg ikke kunnet undgå at bemærke den faldende kvalitet i de senere år fra dem, der ellers lavede chippen over dem alle.
nå, de fik en chance til...det var altså sidste chance. de ligger stadig i posen uspiselige er de. hvad er der sket med det firma? jeg blev så vred, at jeg straks sende følgende mail til dem:
For nogle år siden var jeres chips de bedste chips man kunne sætte tænderne i - nu efter utallige forsøg og håb om at det bare var nogle svipsere, må jeg sande, at jeres produkter er de ringeste dårligst smagende skodchips, der kan opdrives på denne jord. Er I faldet for profitten??
Michael Simonsen
Hjørring


23. oktober
på vendsyssel teater er travlheden for alvor ved at melde sig. der er nemlig premiere på "jeppe på bjerget" den 10. november. her er et par billeder fra i dag!

nej, det er altså for galt.
remisdøden i skak blev varslet tidligt i 1900-tallet - vist nok forudsagt af selveste capablanca. teorien var, at når spillet perfektioneredes mere og mere, ville det til sidst ikke være muligt at bryde remisgrænsen.
det netop overståede VM var en fantastisk kamp med et væld af gevinster af den ny verdensmester veselin topalov. 10 points i 14 runder uden nederlag kunne vist få gamle josé raul capablanca til at rulle en omgang i graven. se resultatskemaet her
til gengæld har curt hansen den netop overståede samba cup her i danmark ikke helt opdaget, at man godt kan vinde, hvis man tør. ni runder med lige så mange remis...thumbs down :(
bent larsen har engang sagt, at et halvt point er et halvt nederlag - andre mener åbenbart, det er en halv sejr!


16.oktober
bjørn på potten for første gang!

se det enestående billede af bjørns første tur på potten. det hele foregik efter frivillighedens sunde princip. bjørn sad såmænd og så teletubbies da han fik en pludselig trang til at bruge potten til at sidde på. kort forinden havde han ytret ønske om at blive fritaget for bleen, så vi havde mistanke om, at noget stort var under opsejling. så stort blev det dog ikke, men efter en fem minutters tid hørtes der jubelråb fra stuen. dorte spottede at bjørn havde tisset et par dl i potten - og hele dette kun en dag efter, at hele danmark har fået en ny lille prins. se billedet her

tab dig og vind med samme sind
min bror jesper vejede i sine velmagtsdage 150 kg og først da han for et par år siden opsøgte en diætist fik han styr på den svære kunst, at tabe sig!
i mellemtiden er jeg, der selv var en ivrig motionist for år tilbage, begyndt at tage noget rigelig på...faktisk har jeg rundet 90 kg - så nu må jeg på slankekur.
jesper har ikke bare tabt en masse kilo - han er også kommet i kanonform og har løbet hele tre marathonløb på bare et år. få kan kende jesper i dag. men sådan ser han ud omkring brandenburger tor...


8. oktober
der kæmpes i disse dage om verdensmesterskabet i skak i san luis i argentina. veselin topalov, bulgarien, er helt suveræn og fører med to point her efter otte runder. under "skak" kan du se et af hans partier fra turneringen.
topalov er nok verdens pt bedste spiller og har længe ligget lige under anand og kasparov. nu hvor kasparov er gået på pension og anand er begyndt at vise svaghedstegn er det nok et faktum at verdens bedste spiller i dag er topalov. det ser endda ud til at han er helt suveræn.
faktisk er det lidt sjovt, at jeg engang har lavet et interview med topalov. vistnok i 1991 ved junior EM i aalborg. desværre er det som så meget andet blevet væk for mig. måske nogle stadig ligger inde med bulletinerne. det skal dog siges, at jeg tydelig husker, at han var yderst sympatisk og beskeden - ikke karaktertræk man normalt forbinder med skak-verdensmestre. til gengæld var den anden udsending fra bulgarien det år en mere kølig og knap så sympatisk ung mand ved navn delchev. ham navngav min bror, jesper, hurtigt til "frikadellechefen". han er da også blevet stormester - men slet ikke på topalovs niveau.
den officielle hjemmeside er noget rodet. http://www.wccsanluis.net/ men ellers er der fin information på dansk skak unions hjemmeside. se under links.

 
6. oktober.
nu kan du få et spil skak her på siden. jeg har lagt et lille skakprogram jchess - også kaldet "little chess partner" på siden. det findes under kategorien "skak" eller følg linket her


28.september
nå, så lykkedes det da endelig for mig, at få et program til gennemspilning af skakpartier  til at fungere. helt fortrolig med det er jeg ikke. partiet, som ligger der nu er kun en prøve - ikke noget glansparti. tanken var at lægge nogle gode partier på siden - det være sig lokale, historiske, pædagogiske, interessante - ja, måske endda egne - dog vil egne nok ligge i kategorien historiske, for ud over noget holdskak har jeg faktisk ikke spillet en alvorlig turnering siden 1992!
ak, tiden går...
mere om skak senere, men under kategorien "skak" vil der i højre side være et link til partier.

27. september
for et par dage siden modtog jeg den ny cd med drums and tuba " battles olé". hele vejen fra Portland USA skal der til for at finde den - prisen inklusiv forsendelse kr. 111,80. Ikke meget, når man tænker på hvad en cd koster i danmark. nå, men er den så god? ja, det den!
indtil denne plade har D&T udelukkende været et instrumentalt band (læs min korte beskrivelse om dem under "musik"). så da jeg hørte, at der var sang på den ny cd var jeg noget spændt på, hvordan det ville påvirke deres musik. det er ikke skønsang, men jeg synes de slipper OK fra springet. jeg læste på cdbaby, hvor pladen er købt, at der stemmemæssigt drages paralleller til johnny rotten - ikke min kop te :( så slemt er det ikke, og faktisk synes jeg, at den potente upolerede stemme fra tony nozero fint supplerer den sanselighed, der er så udpræget ved bandet. fra næsten poppet til støjende orginalitet - uden at miste deres særkende drøner pladen igennem de kun seks numre. Et enkelt nummer "magnum opie" sparker mig tilbage til musikalske rejser ala "if there is something" med roxy music og "station to station" med bowie.

Jeppe på Bjerget
i dag startede vi så prøver på "jeppe på bjerget" på vendsyssel teater. Det bliver en spændende proces. instruktør ulla thordal christensen har i mange år haft ønske om at lave stykket her på teatret med hans holtegaard som jeppe, og man må da også sige, at hans nærmest er selvskreven til rollen. et flot modspil forudser jeg, han får fra susanne heinrich som "nille". de øvrigt medvirkende, der spiller de i alt  knap 20 roller, er jørgen bing, uffe kristensen og kresten andersen. musiker og komponist: henrik "baloo" andersen. scenografi: poul fly plejdrup.
premieren er sat til den 10 november. mere om forestilling vil følge...

21. september
i dag afleverede jeg mit næsten tiårige hverv som formand for hjørring skakklub til jens kølbæk.
det er ikke en misundelsesværdig post at overtage. tiderne og internettet er hårde ved skakklubberne. det blev dog besluttet, at vi fortsætter med at holde klubben åben - mens vi venter på bedre tider.
bestyrelsen nu ser således ud: formand: jens kølbæk 98910002, kasserer: rene la cour 98929001, sekretær: tommy troelsen (ikke ham der) 98921217, Jim Jensen (IQ 146!), Anton K. Nielsen.spillested: kulturhuset, skolegade 4, 9800 hjørring. klubaften 1. torsdag hver måned.


17. september
Jeg har købt en ny cd idag..."get behind me satan" med den amerikanske duo"the white stripes". 
jeg havde godt nok forventet noget andet og mere hårdtslående. det er et ret stille og "blueset" album - dog med overraskende skarpe og støjende kanter - jeg tror jeg kommer til at kunne lide det. det er deres femte album, men mit første, og jeg ender nok med, som så ofte før, at skulle købe "baglæns". egentlig ville jeg lægge en smagsprøve her, men tvivlen om hvorvidt det er lovligt fik mig til at undersøge sagen, og jeg opdagede til min store skræk, at det er brand-ulovligt, hvad jeg gør. derfor har jeg nu fjernet al musik fra hjemmesiden. jeg tænkte ellers på det som god og gratis reklame for noget musik, som fortjener at blive hørt af flere. Her tænker jeg nu ikke specielt på ovenstående, som vist ikke har brug for mine anbefalinger.
...hmmm, og ellers vil jeg da opfordre alle til at købe cd'er - ikke mindst ud fra det synspunkt, at man selvfølgelig støtter de bands man holder af at lytte til.
hvad angår "the white stripes" er der nogle fede videoer på deres hjemmeside. en god intro til cd'en er det fantastiske nummer "my doorbell"!!! se og hør videoen på deres hjemmside.


4. september
ja, her på hjemmesiden står det stille for øjeblikket. vi har travlt på vendsyssel teater.
omsider bliver vi nemlig invaderet af russerne. på tirsdag åbner den russiske kulturfestival i nordjylland. dagen efter spiller så på vores teater white side story fra teatret comic trust fra skt petersborg. festivalen fortsætter frem til den 18. september. som tidligere nævnt er der premiere på "el metode grönhlom" den 14. september. i mellemtiden har vi så lige fået besøg af tivolis pantomime-teater med drømmebilleder. du kan læse en masse mere om festivalen på sputnikfest.dk


28. august
gavin bryars

det er ikke fordi jeg ligefrem sværmer om den klassisk musik, men ind i mellem dukker der noget op, som kan virke som en dåseåbner.
poul fly plejdrup sendte mig for et par år siden en cd, hvor han nok håbede på at tage lidt revanche for en cd, jeg forærede ham med den svenske halsbrækkende elvis-fortolker eilart pilarm. det blev starten på en varm interesse for, om ikke generelt klassisk, så ihvert fald gavin bryars klassiske musik.
jeg har skrevet et par ord om den engelske komponist. der er ligeledes mulighed for at høre "singleudgaven" af hans kultværk jesus blood never failed me yet".
god fornøjelse

27. august
jeg har tilføjet nogle links - især til sider, der er under kategorien kunst. mange kunstnere har efterhånden fået deres egne hjemmesider - også "de store". en af mine alle tiders største er uden tvivl den amerikanske radikale maler joseph marioni. han og den tyske maler günter umberg skrev sammen  essay'et  "outside the cartouche", som gav mig en del at tænke over. jeg har deværre fået det forlagt, og har den seneste tid ledt efter det uden held  - også på nettet grrrr...det var lidt min maler-bibel! vil man dog vide lidt om, hvad jeg snakker om så er der noget her

så skete det!
bjørn var ude og køre i krummes tog i dag. det tog ca. et kvarter inden vi kom afsted, da krumme skulle dele reklamer ud for snart hvad som helst. det skal dog ikke forståes som noget negativt. sputnikfestivalen og vendsyssel teaters sæson-brochure var nemlig blandt det uddelte!
da forældrene ikke kunne bære mere papir fik alle ungerne  - 1 stk. vingummibamse, og så var der afgang. jeg havde besluttet mig for at kigge lidt på forretninger imens, men til min store overraskelse varede turen kun en brøkdel af hvad jeg havde regnet med - vel 1½ - 2 minutter, nå - men bjørn græd naturligvis lidt, da han opdagede at der faktisk ikke var mere - men hvad kan et pølsehorn ikke klare nu om dage. der blev også en lille film ud af denne tur - den kan ses her

20. august
bjørn elsker at køre med tog - især det blå på hirtshalsbanen, så vi tog på en lille udflugt her til morgen. jeg har lavet en meget lille film fra turen. den kan ses her
der blev også taget et par billeder som kan findes her

19. august
på grund af travlhed på teatret står det noget stille med siden her. vi er ved at bygge kulisserne til danmarkspremieren på  spanske stykket af jordi galceran "el metode grönholm", som spilles på vendsyssel teater fra den 14. september. et spændende stykke, der foregår i et luksuriøst konferencerum på 11. etage i et højhus. her sidder fire ansøgere til en stilling i et stort firma  med navnet dekia!  - (mon ikke det er en omskrivning af ikea?) her udvikler tingene sig i en overraskende retning. det viser sig nemlig ret hurtigt, at ikke alle ved bordet er der i helt det ærinde, som man skulle tro. medvirkende er: jørgen bing, hans holtegaard, henrik trenskow, og lisa bentzen. instruktør: pia mourier. den flotte scenografi er tegnet af steen lock-hansen. martin tog nogle billeder med sin telefon, da sune og jeg i aftes monterede loftet. billedernes kvalitet yder ikke dekorationen retfærdighed, men her alligevel nogle små billeder fra arbejdet.

harald enevoldsen død 94 år gammel
for ikke så lang tid siden diskuterede andreas kastberg og jeg livligt, om harald enevoldsen stadig levede eller ej. jeg fremførte at jeg ikke skulle have hørt, at han var død. alligevel blev vi efter nogen snakken frem og tilbage enige, om at han nok alligevel måtte være død. det var han også, men blot fire dage tidligere!  dette erfarede jeg i dag i det seneste nummer af skakbladet - nå, men hvem var han så: kort fortalt: han var lillebror til farverige jens, der i mange år var danmarks stærkeste skakspiller og skakforfatter. først da bent larsen tordnede frem måtte han vige pladsen. han spillede i landsholdsklassen første gang i 1939 og var flere gange med på olympiadeholdet. begge brødre var meget aktive i modstandsbevægelsen under krigen. harald enevoldsen var bestemt selv en fremragende skakspiller og skakforfatter, men han stod naturligvis lidt i skyggen af jens. i skakbladet skriver redaktøren, at den blandede modtagelse af hans selvbiografi "af en skakstympers skriftemål", som han udgav i 1992, smertede ham så meget, at han helt brød med skakken. Jeg har selv bogen og købte den dengang den udkom. jeg har læst den et par gange og må sige, at jeg godt kan lide den. harald enevoldsen kunne som sin bror skrive levende og underholdende. her gengiver vi lige en meget morsom historie om en hr dembsky, som han kom til at kende: gå ikke glip af den!

15. august
nyt irriterende nummer "the inspector" under links.

14. august
coming up: en anden meget god ven, andreas kastberg fra århus og jeg har mange fælles interesser; musik, kunst og skak hovedsagelig. på 20 års dagen for et parti vi havde spillet sendte han mig trækkene. min beskedenhed forbyder mig at røbe partiets udfald. nå, men andreas er blevet helt tosset med sonic youth og det har han lovet at skrive lidt om. måske vil han også bidrage med andre ting. han spiller til daglig i SK1968 - en af landets største og stærkeste skakklubber.
tømmermænd
det har nu været en dag med svære tømmermænd her kl. 23.11 er jeg stadig helt til rotterne. min kollega på teatret sune granberg fejrede sin 30 års fødselsdag. jeg kom hjem i morges kl. 6.00 med en uåbnet karton vin på fødselarens insisterende opfordring. jeg må vel have fortjent det. til gengæld tror jeg ikke det er nogen god ide at forære vinen til dorte som kompensation for min totale mangel på tilstedeværelse i dag ...der skal vist noget mere til! hendes eget forslag var: ryd op i hele huset - kan roser mon ikke gøre det?

13. august
min gode ven journalist , musikekspert, eks-musikredaktør på nordjyske stiftstidende, henning grau har sagt ja til at give lidt professionel modvægt til min musiksmag her på siden. i hvilken form vides ikke endnu, men det ser jeg frem til.

12. august
det er sjældent man får mulighed for at se kunst i verdensklasse - i hvert fald på de nordjyske breddegrader.  vendsyssel kunstmuseum i hjørring startede ellers fint ud med rokkedals samling - bevares - fine udstillere siden: poul janus ibsen - ole terløse og flere er da meget gode, men man kunne godt ønske sig, at det flotte nye museum kunne vriste sig fri af spændetrøjen og prøve at få noget stort op og stå. jeg tror, de selv tror de er moderne. nå, indenfor det seneste halve år har jeg fået set/oplevet et par fantastiske udstillinger. først en af vor tids største malere gerhard richter louisiana og ikke mindst udstillingen på aros med videokunstneren bill viola. man ved ikke hvad stor kunst er, før man har oplevet det.  jeg vil skrive mere om det meget snart.
 
11. august
jeg arbejder med at få lidt startet op på alle siderne. lidt design og tilretning - plus lidt under skak er der da kommet.

10. august
roxy music gendannet for nogle koncerter. de spillede i danmark den 18.juni 2005
jeg var der. læs mere under "musik".

7. august
I dag fylder dorte 40. !!!

6. august
goddag til peter schrøder
I dag var der reception på vendsyssel teater, hvor den ny chef blev budt velkommen. Det bliver spændende!
Tjek lige vores program på: vendsyssel-teater.dk

5.august
finske 22 pistepirkko er for seje. Hørte dem i århus for et par måneder siden. Der er netop lavet en film om dem. Den blev sendt i dag på DR2. den genudsendes 10. august kl. 23:45 på DR2. Se den!  Filmen er lavet af andreas haaning christiansen.  sleepgoodrockwell 
på bandets egen hjemmeside 22-pistepirkko.net her kan du gratis downloade en special edition af deres fede album "eleven ".

Et skarpt hjørne!
dorte fylder 40 år den 7. august. festen blev dog allerede holdt den 23. juli. nogle af de billeder der blev taget kan ses under billeder.
julemanden