lige lidt om asger oluf jørgensen og maleri!
min interesse for maleriet går langt tilbage. meget får jeg nu ikke selv svinget penslen længere. alligevel er interessen for mediet stor.
jeg er vel blevet en slags teoretiker.
den minimale kunst - det radikale, monokrome hard core-maleri er for mig det reneste udtryk, men det vil jeg komme meget mere ind på, når jeg får tid til at skrive om det en anden gang.
men interessen og fordybelsen skal jo starte et sted.
har man læst om mit forhold til roxy music kan man sige, at asger jorn og maleri er for mig hvad roxy er for musikken.
det har naturligvis noget at gøre med den tid, hvor man opdager, at der er noget her der er større end det man lige så ved første øjekast.
ligeså meget jeg i min ungdom forgudede roxy og ferry - ligeså meget sad jeg nogle år senere og savlede over guy atkins tre flotte værker om jorn. besøg i silkeborg og andre steder overbeviste mig om, at han var den største af alle!
selvfølgelig har jeg fået smag for andre, men hans malerier fangede og åbnede min interesse for den svære disciplin: maleri.
jeg smurte også løs ud af det glade liv og det så såmænd meget godt ud - jeg øvede mig i at trække penslen på den helt specielle måde, som kun var tilfredsstillende, når det lignede et jorn-strøg. Har man set ed harris' film om jackson pollock (med tilnavnet "jack the dripper") - og den måde han fik det ind i kroppen på, ved man hvad jeg mener. Scenen hvor han maler det store maleri var fantastisk lavet - enhver der så den film må have fået en ubændig trang til at kaste sig over et lærred med farve og pensel.
hvad angår pollock, malede jorn faktisk også noget, der mindede om pollock - han kaldte dem luxus malerier, hvis jeg husker rigtigt.
når alt kommer til alt, er det vel bare som at lære at efterligne en andens skrift, men frigørelsen i akten er grænseoverskridende.
der er masser af malere i dag som lever af at male en værre gang jorn kopi-isteri.
De nyder det sikkert. og jorn sidder nok i himlen og griner lidt, mens han tygger på sin cigar.
12. august 2005
min interesse for maleriet går langt tilbage. meget får jeg nu ikke selv svinget penslen længere. alligevel er interessen for mediet stor.
jeg er vel blevet en slags teoretiker.
den minimale kunst - det radikale, monokrome hard core-maleri er for mig det reneste udtryk, men det vil jeg komme meget mere ind på, når jeg får tid til at skrive om det en anden gang.
men interessen og fordybelsen skal jo starte et sted.
har man læst om mit forhold til roxy music kan man sige, at asger jorn og maleri er for mig hvad roxy er for musikken.
det har naturligvis noget at gøre med den tid, hvor man opdager, at der er noget her der er større end det man lige så ved første øjekast.
ligeså meget jeg i min ungdom forgudede roxy og ferry - ligeså meget sad jeg nogle år senere og savlede over guy atkins tre flotte værker om jorn. besøg i silkeborg og andre steder overbeviste mig om, at han var den største af alle!
selvfølgelig har jeg fået smag for andre, men hans malerier fangede og åbnede min interesse for den svære disciplin: maleri.
jeg smurte også løs ud af det glade liv og det så såmænd meget godt ud - jeg øvede mig i at trække penslen på den helt specielle måde, som kun var tilfredsstillende, når det lignede et jorn-strøg. Har man set ed harris' film om jackson pollock (med tilnavnet "jack the dripper") - og den måde han fik det ind i kroppen på, ved man hvad jeg mener. Scenen hvor han maler det store maleri var fantastisk lavet - enhver der så den film må have fået en ubændig trang til at kaste sig over et lærred med farve og pensel.
hvad angår pollock, malede jorn faktisk også noget, der mindede om pollock - han kaldte dem luxus malerier, hvis jeg husker rigtigt.
når alt kommer til alt, er det vel bare som at lære at efterligne en andens skrift, men frigørelsen i akten er grænseoverskridende.
der er masser af malere i dag som lever af at male en værre gang jorn kopi-isteri.
De nyder det sikkert. og jorn sidder nok i himlen og griner lidt, mens han tygger på sin cigar.
12. august 2005
det er sjældent
man får mulighed for at se kunst i verdensklasse - i hvert fald på de nordjyske breddegrader. vendsyssel kunstmuseum i hjørring startede ellers fint ud med rokkedals samling - bevares - fine udstillere siden: poul janus ibsen - ole terløse og flere er da meget gode, men man kunne godt ønske sig, at det flotte nye museum kunne vriste sig fri af spændetrøjen og prøve at få noget stort op og stå. jeg tror, de selv tror de er moderne. nå, indenfor det seneste halve år har jeg fået set/oplevet et par fantastiske udstillinger. først en af vor tids største malere gerhard richter på louisiana og ikke mindst udstillingen på aros med videokunstneren bill viola. man ved ikke hvad stor kunst er, før man har oplevet det. jeg vil skrive mere om det meget snart.
man får mulighed for at se kunst i verdensklasse - i hvert fald på de nordjyske breddegrader. vendsyssel kunstmuseum i hjørring startede ellers fint ud med rokkedals samling - bevares - fine udstillere siden: poul janus ibsen - ole terløse og flere er da meget gode, men man kunne godt ønske sig, at det flotte nye museum kunne vriste sig fri af spændetrøjen og prøve at få noget stort op og stå. jeg tror, de selv tror de er moderne. nå, indenfor det seneste halve år har jeg fået set/oplevet et par fantastiske udstillinger. først en af vor tids største malere gerhard richter på louisiana og ikke mindst udstillingen på aros med videokunstneren bill viola. man ved ikke hvad stor kunst er, før man har oplevet det. jeg vil skrive mere om det meget snart.
27. august
jeg har tilføjet nogle links - især til sider, der er under kategorien kunst. mange kunstnere har efterhånden fået deres egne hjemmesider - også "de store". en af mine alle tiders største er uden tvivl den amerikanske radikale maler joseph marioni. han og den tyske maler günter umberg skrev sammen essay'et "outside the cartouche", som gav mig en del at tænke over. jeg har deværre fået det forlagt, og har den seneste tid ledt efter det uden held - også på nettet grrrr...det var lidt min maler-bibel! vil man dog vide lidt om, hvad jeg snakker om så er der noget her
jeg har tilføjet nogle links - især til sider, der er under kategorien kunst. mange kunstnere har efterhånden fået deres egne hjemmesider - også "de store". en af mine alle tiders største er uden tvivl den amerikanske radikale maler joseph marioni. han og den tyske maler günter umberg skrev sammen essay'et "outside the cartouche", som gav mig en del at tænke over. jeg har deværre fået det forlagt, og har den seneste tid ledt efter det uden held - også på nettet grrrr...det var lidt min maler-bibel! vil man dog vide lidt om, hvad jeg snakker om så er der noget her
links
gæstebog
mail
kunst
skak
musik
billeder