links
gæstebog
mail
skak
musik
billeder
17. april
Det blev noget uventet Sune Berg Hansen der genvandt DM. Efter at have startet dårligt flaskede de andre resultater sig altså således. Det må være en stor skuffelse for Nicolai V. Pedersen, der snublede over målstregen ved at tabe de sidste to matcher. Vi skal nok ikke regne med at dette turneringssystem bliver forsøgt igen. Mit argument er, at det er for useriøst mens andre mener, det er for hårdt. Det sidste er jeg ikke helt enig i. Sport på højt plan er krævende, og man hører sjældent sportsfolk beklage sig over at det er for anstrengende.
Desværre brød hjemmesiden ned i det afgørende parti, så det blev lidt af en fuser med transmissionen fra Danmarksmesterskabet.
8. april
I dag starter danmarksmesterskabet i skak i Aalborg. Du kan følge partierne direkte fra turneringens hjemmeside. Favorit til at vinde DM er klart feltets eneste stormester Sune Berg Hansen. Det er iøvrigt et noget svagt felt i år, men det må jo skyldes, at det ikke er attraktivt nok at deltage i kampen om at blive Danmarksmester. Det betyder dog ikke at det ikke er et spændende felt, og stormesteren skal nok få kamp til stregen.
Det blev noget uventet Sune Berg Hansen der genvandt DM. Efter at have startet dårligt flaskede de andre resultater sig altså således. Det må være en stor skuffelse for Nicolai V. Pedersen, der snublede over målstregen ved at tabe de sidste to matcher. Vi skal nok ikke regne med at dette turneringssystem bliver forsøgt igen. Mit argument er, at det er for useriøst mens andre mener, det er for hårdt. Det sidste er jeg ikke helt enig i. Sport på højt plan er krævende, og man hører sjældent sportsfolk beklage sig over at det er for anstrengende.
Desværre brød hjemmesiden ned i det afgørende parti, så det blev lidt af en fuser med transmissionen fra Danmarksmesterskabet.
8. april
I dag starter danmarksmesterskabet i skak i Aalborg. Du kan følge partierne direkte fra turneringens hjemmeside. Favorit til at vinde DM er klart feltets eneste stormester Sune Berg Hansen. Det er iøvrigt et noget svagt felt i år, men det må jo skyldes, at det ikke er attraktivt nok at deltage i kampen om at blive Danmarksmester. Det betyder dog ikke at det ikke er et spændende felt, og stormesteren skal nok få kamp til stregen.
23. marts
Nu går det jo så godt for Peter Heine Nielsen i Monaco, så vi kan ligeså godt bringe alle partierne fra Amber her på min hjemmeside. Indtil videre er der spillet fire runder.
Nu går det jo så godt for Peter Heine Nielsen i Monaco, så vi kan ligeså godt bringe alle partierne fra Amber her på min hjemmeside. Indtil videre er der spillet fire runder.
21. marts
I den meget eksklusive og specielle Amber-turnering i Monaco, hvor der på skift spilles blindskak og hurtigskak, har Danmarks stærkeste spiller, Stormester Peter Heine Nielsen, i år fået plads i det fine selskab sammen med den absolutte verdenselite. Peter har startet godt, og har vist, at han kan bide skeer med de helt store skakgenier. I går vandt Peter over Verdensmeteren Topalov i et flot parti. Her til aften gik det så ud over den ny stjerne Aronian. Du kan downloade partierne eller se dem live fra turneringens hjemmeside http://amber.quinsy.net/
I den meget eksklusive og specielle Amber-turnering i Monaco, hvor der på skift spilles blindskak og hurtigskak, har Danmarks stærkeste spiller, Stormester Peter Heine Nielsen, i år fået plads i det fine selskab sammen med den absolutte verdenselite. Peter har startet godt, og har vist, at han kan bide skeer med de helt store skakgenier. I går vandt Peter over Verdensmeteren Topalov i et flot parti. Her til aften gik det så ud over den ny stjerne Aronian. Du kan downloade partierne eller se dem live fra turneringens hjemmeside http://amber.quinsy.net/
Alexander Alekhine hvad med ham?
altså det er da løgn. i det ny nummer af samvirke er der en ellers flot og velskreven artikel omhandlende skakkens største personligheder igennem de seneste hundrede år. man kan tydelig mærke, at forfatteren er en "insider"og har siddet med på første parket. derfor virker det uforståeligt, at hovedtemaet omhandles ved at postulere, at der igennem denne periode har været netop tre store verdensmestre, der lyser over alle de andre. disse skulle være garri kasparov, bobby fischer og josé raul capablanca. det villle føre for vidt , at portrættere disse her, men jeg må dog indvende følgende: alexander alekhine der slog capablanca i en match i 1927 var et dumt svin, og i det hele taget har historien om hans sværmerier med tyskerne under 2. verdenskrig stemplet ham som nazist. det samme gør sig gældende om fischer, der den dag i dag hylder angrebene den 11. september. han er glødende antisemit, og har ikke noget tilovers for andre end sig selv. på det plan ligner de to verdensmestre hinanden meget godt. der er selvfølgelig en tendens til at se igennem fingre med det, hvis man har trykket geniet i hånden, og måske ligefrem haft en venlig samtale med vedkommende. der er mange, der forsvarer fischer - men come on...ekstrem høj IQ, og rotter på loftet er ikke den bedste kombination. alexander alekhine er ikke mindre kendt end den dameglade capablanca, og hvad spillet angår var han efter min mening den største af dem alle. Hans spillestil var aggressiv, underholdende og til tider vandt alekhine turneringssejre i suveræn stil. alekhines arvtager botvinnik der heller ikke var at "kimse" af skrev om alekhine: "capablanca was the greatest talent, but alekhine was greatest in his achievements."glemmes skal det nu heller ikke, at manden, som capablanca vandt verdensmesterskabet fra i 1921 var i sin karrieres efterår. emmanuel lasker var verdensmester i 27 år! stik den capa, kasparov og fischer. jeg ved god, at man kan diskutere frem og tilbage... tiden var en anden og jeg skal komme efter dig, men når alt kommer til alt har alle verdensmestrene være store. mikhail tal "troldmanden fra riga"
vil andre mene på områder overgår de andre. Hvad angår "kendtheden" jo, fischer er en levende legende og kasparov kendt af sin samtid, som en stor verdensmester.
alligevel, kunne du tænke dig at læse en bog om en skakverdensmester ville jeg satse på størst mulig underholdning, og læse om alekhine. han spillede f.eks VM beruset, hans partier var fantastiske, hans person omdiskuteret og hans karriere fantastisk, hans død omgæret af mystik.
han døde fattig og ensom og på et hotel i portugal i 1946, men som verdensmester!
jeg sidder faktisk lige nu med en bog i hånden: Schachgenie Aljechin (en anden stavemåde) Mench und Werk andenudgave fra januar 1962. (førsteudgaven kom i 1953)
altså det er da løgn. i det ny nummer af samvirke er der en ellers flot og velskreven artikel omhandlende skakkens største personligheder igennem de seneste hundrede år. man kan tydelig mærke, at forfatteren er en "insider"og har siddet med på første parket. derfor virker det uforståeligt, at hovedtemaet omhandles ved at postulere, at der igennem denne periode har været netop tre store verdensmestre, der lyser over alle de andre. disse skulle være garri kasparov, bobby fischer og josé raul capablanca. det villle føre for vidt , at portrættere disse her, men jeg må dog indvende følgende: alexander alekhine der slog capablanca i en match i 1927 var et dumt svin, og i det hele taget har historien om hans sværmerier med tyskerne under 2. verdenskrig stemplet ham som nazist. det samme gør sig gældende om fischer, der den dag i dag hylder angrebene den 11. september. han er glødende antisemit, og har ikke noget tilovers for andre end sig selv. på det plan ligner de to verdensmestre hinanden meget godt. der er selvfølgelig en tendens til at se igennem fingre med det, hvis man har trykket geniet i hånden, og måske ligefrem haft en venlig samtale med vedkommende. der er mange, der forsvarer fischer - men come on...ekstrem høj IQ, og rotter på loftet er ikke den bedste kombination. alexander alekhine er ikke mindre kendt end den dameglade capablanca, og hvad spillet angår var han efter min mening den største af dem alle. Hans spillestil var aggressiv, underholdende og til tider vandt alekhine turneringssejre i suveræn stil. alekhines arvtager botvinnik der heller ikke var at "kimse" af skrev om alekhine: "capablanca was the greatest talent, but alekhine was greatest in his achievements."glemmes skal det nu heller ikke, at manden, som capablanca vandt verdensmesterskabet fra i 1921 var i sin karrieres efterår. emmanuel lasker var verdensmester i 27 år! stik den capa, kasparov og fischer. jeg ved god, at man kan diskutere frem og tilbage... tiden var en anden og jeg skal komme efter dig, men når alt kommer til alt har alle verdensmestrene være store. mikhail tal "troldmanden fra riga"
vil andre mene på områder overgår de andre. Hvad angår "kendtheden" jo, fischer er en levende legende og kasparov kendt af sin samtid, som en stor verdensmester.
alligevel, kunne du tænke dig at læse en bog om en skakverdensmester ville jeg satse på størst mulig underholdning, og læse om alekhine. han spillede f.eks VM beruset, hans partier var fantastiske, hans person omdiskuteret og hans karriere fantastisk, hans død omgæret af mystik.
han døde fattig og ensom og på et hotel i portugal i 1946, men som verdensmester!
jeg sidder faktisk lige nu med en bog i hånden: Schachgenie Aljechin (en anden stavemåde) Mench und Werk andenudgave fra januar 1962. (førsteudgaven kom i 1953)
jeg har scannet en af de sidste sider ind. her ser man et foto af alekhine som man fandt ham død. se her
9. oktober
der kæmpes i disse dage om verdensmesterskabet i skak i san luis i argentina. veselin topalov, bulgarien, er helt suveræn og fører med to point her efter otte runder
topalov er nok verdens pt bedste spiller og har længe ligget lige under anand og kasparov. nu hvor kasparov er gået på pension og anand er begyndt at vise svaghedstegn er det nok et faktum at verdens bedste spiller i dag er topalov. det ser endda ud til at han er helt suveræn.
faktisk er det lidt sjovt, at jeg engang har lavet et interview med topalov. vistnok i 1991 ved junior EM i aalborg. desværre er det som så meget andet blevet væk for mig. måske nogle stadig ligger inde med bulletinerne. det skal dog siges, at jeg tydelig husker, at han var yderst sympatisk og beskeden - ikke karaktertræk man normalt forbinder med skak-verdensmestre. til gengæld var den anden udsending fra bulgarien det år en mere kølig og knap så sympatisk ung mand ved navn delchev. ham navngav min bror, jesper, hurtigt til "frikadellechefen". han er da også blevet stormester - men slet ikke på topalovs niveau.
den officielle hjemmeside er noget rodet. http://www.wccsanluis.net/ men ellers er der fin information på dansk skak unions hjemmeside. se under links.
se partiet til højre!
9. oktober
der kæmpes i disse dage om verdensmesterskabet i skak i san luis i argentina. veselin topalov, bulgarien, er helt suveræn og fører med to point her efter otte runder
topalov er nok verdens pt bedste spiller og har længe ligget lige under anand og kasparov. nu hvor kasparov er gået på pension og anand er begyndt at vise svaghedstegn er det nok et faktum at verdens bedste spiller i dag er topalov. det ser endda ud til at han er helt suveræn.
faktisk er det lidt sjovt, at jeg engang har lavet et interview med topalov. vistnok i 1991 ved junior EM i aalborg. desværre er det som så meget andet blevet væk for mig. måske nogle stadig ligger inde med bulletinerne. det skal dog siges, at jeg tydelig husker, at han var yderst sympatisk og beskeden - ikke karaktertræk man normalt forbinder med skak-verdensmestre. til gengæld var den anden udsending fra bulgarien det år en mere kølig og knap så sympatisk ung mand ved navn delchev. ham navngav min bror, jesper, hurtigt til "frikadellechefen". han er da også blevet stormester - men slet ikke på topalovs niveau.
den officielle hjemmeside er noget rodet. http://www.wccsanluis.net/ men ellers er der fin information på dansk skak unions hjemmeside. se under links.
se partiet til højre!
21. november
i dag afleverede jeg mit næsten tiårige hverv som formand for hjørring skakklub til jens kølbæk. det er ikke en misundelsesværdig post at overtage. tiderne og internettet er hårde ved skakklubberne. det blev dog besluttet, at vi fortsætter med at holde klubben åben - mens vi venter på bedre tider.bestyrelsen nu ser således ud: formand: jens kølbæk 98910002, kasserer: rene la cour 98929001, sekretær: tommy troelsen (ikke ham der) 98921217, Jim Jensen (IQ 146!), Anton K. Nielsen.spillested: kulturhuset, skolegade 4, 9800 hjørring. klubaften 1. torsdag i hver måned.
i dag afleverede jeg mit næsten tiårige hverv som formand for hjørring skakklub til jens kølbæk. det er ikke en misundelsesværdig post at overtage. tiderne og internettet er hårde ved skakklubberne. det blev dog besluttet, at vi fortsætter med at holde klubben åben - mens vi venter på bedre tider.bestyrelsen nu ser således ud: formand: jens kølbæk 98910002, kasserer: rene la cour 98929001, sekretær: tommy troelsen (ikke ham der) 98921217, Jim Jensen (IQ 146!), Anton K. Nielsen.spillested: kulturhuset, skolegade 4, 9800 hjørring. klubaften 1. torsdag i hver måned.
Lodbergtiden af Harald Enevoldsen
Det følgende år var i skaklig henseende et goldt år, såvel for Jens som for mig; hverken i Danmarks- eller Københavnsturneringen var vi med. Først i 1933 sker der igen noget, mest for Jens, der spiller sit livs parti, det berømte parti imod Nimzowitsch, medens der for mit vedkommende ikke er noget at pege på (men på den anden side heller ikke noget at pege fingre ad).
Det følgende år var i skaklig henseende et goldt år, såvel for Jens som for mig; hverken i Danmarks- eller Københavnsturneringen var vi med. Først i 1933 sker der igen noget, mest for Jens, der spiller sit livs parti, det berømte parti imod Nimzowitsch, medens der for mit vedkommende ikke er noget at pege på (men på den anden side heller ikke noget at pege fingre ad).
Imidlertid sker der i København noget, der nok er værd at nævne. Skakbladet har følgende notits: »København har nu i Lighed med andre Storbyer faaet et Samlingssted for Skakspillere, der ikke ønsker at gaa i Seng, naar Klokken har slaaet elleve; i Restaurant Lodberg kan man klemme paa med Brædt og Brikker til Kl. 2. «
Da restauranten ikke eksisterer mere, skal det lige nævnes,at den lå på hjørnet af den bygning, hvor Paladsteatret ligger,altså så at sige ved siden af Vesterport S-station. Den var i to etager, der var indrettet med almindelig restauration i stuen,hvor den sædvanlige servering foregik, og hvor man kunde fa sigen svingom, medens der ovenpå var en stor billardsalen. Ydermere var der nogle små rum uden for billardsalonen, og det var i et af disse, at man havde fået den tiltalende idé at etablere en lille skaksalon. I denne sad så ved aftenstide den mand, der havde fostret tanken, og spillede med enhver, der havde lyst til et parti, imod en kontant ydelse på 50 øre.
Og hvem var så denne foretagsomme mand?
Det var, såmærkeligt det kan lyde, ikke nogen indfødt dansker, men en fra det sovjetiske paradis emigreret polsk borger af adelig herkomst ved navn Felix Felixowitsch von Dembsky, som jeg nu skal have fornojelsen at tegne et portræt af.
Helt almindelig var han ikke, absolut ikke.' Sine adelige omgangsformer havde han ikke lagt helt på hylden; han var således, efter hvad min søster fortæller mig, den fyrste, der kyssede hende på hånden. Ud over de rent skaklige færdigheder, der slet ikke var så ringe, havde han også visse musikalske, idet han var en habil pianist, der endog en tid havde ernæret sig i et lille ensemble i København, ja han kunde sågar, hvad jeg har haft
Da restauranten ikke eksisterer mere, skal det lige nævnes,at den lå på hjørnet af den bygning, hvor Paladsteatret ligger,altså så at sige ved siden af Vesterport S-station. Den var i to etager, der var indrettet med almindelig restauration i stuen,hvor den sædvanlige servering foregik, og hvor man kunde fa sigen svingom, medens der ovenpå var en stor billardsalen. Ydermere var der nogle små rum uden for billardsalonen, og det var i et af disse, at man havde fået den tiltalende idé at etablere en lille skaksalon. I denne sad så ved aftenstide den mand, der havde fostret tanken, og spillede med enhver, der havde lyst til et parti, imod en kontant ydelse på 50 øre.
Og hvem var så denne foretagsomme mand?
Det var, såmærkeligt det kan lyde, ikke nogen indfødt dansker, men en fra det sovjetiske paradis emigreret polsk borger af adelig herkomst ved navn Felix Felixowitsch von Dembsky, som jeg nu skal have fornojelsen at tegne et portræt af.
Helt almindelig var han ikke, absolut ikke.' Sine adelige omgangsformer havde han ikke lagt helt på hylden; han var således, efter hvad min søster fortæller mig, den fyrste, der kyssede hende på hånden. Ud over de rent skaklige færdigheder, der slet ikke var så ringe, havde han også visse musikalske, idet han var en habil pianist, der endog en tid havde ernæret sig i et lille ensemble i København, ja han kunde sågar, hvad jeg har haft
fornøjelsen at overvære, spille klaver med håndfladen opefter.Ikke Chopin selvfølgelig, men alligevel, som man siger.
Da jeg en rum tid havde fornøjelsen at assistere ham i foretagendet, kom jeg ham selvsagt noget mere end den øvrige skakmenighed ind på livet og kan berette lidt om hans omgangsformer, der ikke var ganske som de gængse. Det kostede som sagt 50 øre at spille med ham, og det var ligegyldigt, om Dembsky vandt eller tabte; det hændte undertiden, at en eller anden, der havde vundet over ham, undrede sig over, at han ikke vandt nogen penge, hvortil Dembsky blot svarede: »Så harr De haft fornøjelse!«
Da jeg en rum tid havde fornøjelsen at assistere ham i foretagendet, kom jeg ham selvsagt noget mere end den øvrige skakmenighed ind på livet og kan berette lidt om hans omgangsformer, der ikke var ganske som de gængse. Det kostede som sagt 50 øre at spille med ham, og det var ligegyldigt, om Dembsky vandt eller tabte; det hændte undertiden, at en eller anden, der havde vundet over ham, undrede sig over, at han ikke vandt nogen penge, hvortil Dembsky blot svarede: »Så harr De haft fornøjelse!«
Når jeg her og i det følgende staver med to r'er, er det et forsøg- på at gengive hans sprogtone, der ikke var aldelesdansk, for at sige det mildt.
Han rullede kraftigt på r'erne (fortunge-r'er selvfølgelig) og gav sig ikke af med bløde d'er og g'er. Hændte det, at nogen vilde spille lynpartier med ham, svarede han: »Derr err to ting, jeg ikke gørr med urr: jeg gårr ikke med pige i seng med urr, og
jeg spiller ikke skak med urr!«
Engang måtte han en tur på hospitalet, hvor personalet også fik lejlighed til at stifte bekendtskab med hans særlige kendetegn. Da menuen en dag indeholdt gulerødder, afviste han dem med bemærkningen: »Err jeg en kå (=ko), at jeg spiserr gulerødderr?« hvortil sygeplejersken erklærede, at så vilde hun klage til oversygeplejersken, og fik som svar: »De kan gå til konge,
jeg spiserr ikke gulerødderr! Da jeg kom ind for at se til ham
og havde taget en buket blomster med, udbrød han:For Satan mand, err De forelsket i mig?
Fra Harald Enevoldsens
En Skakstympers Skriftemål 1992
jeg spiserr ikke gulerødderr! Da jeg kom ind for at se til ham
og havde taget en buket blomster med, udbrød han:For Satan mand, err De forelsket i mig?
Fra Harald Enevoldsens
En Skakstympers Skriftemål 1992
